Holtegaard Wikia
Advertisement

Otto Larsen (1. marts 1812 - 23. februar 1890) var ejer af Holtegaard fra 1840'erne til sin død i 1890. Som barnebarn af Jens Andersen blev han tredje generation på gården. Han var gift med Mette Christensdatter, med hvem han fik 12 børn.

Liv[]

Otto blev født på Holtegaard i 1812 som den tredje søn af Lars Jensen og Karen Ottosdatter.

Det vides ikke præcis, hvornår Otto overtog Holtegaard fra faren, men det anslås at være omkring 1840, dvs. samme år som han giftede sig med den 11 år yngre Mette Christensdatter fra Sørå.

Børn[]

Otto fik 12 børn med sin hustru, Mette:

  1. Karen Ottosdatter, født 10. januar 1842.
  2. Inger Marie Ottosdatter, født 22. februar 1843.
  3. Lars Ottosen, født 8. oktober 1844.
  4. Christen Ottosen, født 11. august 1846.
  5. Else Margrethe Ottosdatter, født 27. februar 1848.
  6. Carl Jens Arenstorff Ottosen, født 15. august 1850.
  7. Johanne Marie Ottosdatter, født 13. november 1852.
  8. Jens Ottosen, født 31. maj 1854, død som lille.
  9. Bertel Ottosen, født 16. november 1856, død som lille.
  10. Berteline Ottosdatter, født 26. januar 1859.
  11. Jens Bertel Ottosen, født 16. september 1860.
  12. Guido Dusine "Sine" Ottosdatter, født 12. september 1862.

Udvidelse af Holtegaard[]

Det var under Otto Larsen, at Holtegaard blev til den gård, vi ser på stedet i dag. Han lod den østre og vestre halvgård, der hidtil havde eksisteret på stedet, nedrive og opførte de røde staldbygninger, som Holtegaard har været kendt for gennem mange år. Staldbygningen mod øst stod færdig i 1867 og staldbygningen mod nord i 1875. Stuehuset på Holtegaard blev også opført i denne periode.

Haven blev efter alt at dømme anlagt samtidig med stuehuset, dvs. omkring 1870. Der blev også bygget en mølle, men det præcise tidspunkt for opførslen af denne er ukendt.

Det omfattende byggearbejde var ingen billig affære. Kigger man i Otto Larsens regnskabernotater er der heller ingen tvivl om, at han var en mand med forstand på økonomi. Faktisk var hans evne til at tjene penge så formidabel, at der på egnen opstod et sagn om, hvorledes han hver morgen kunne gå ud og hente en speciedaler ved gravhøjen, og at dette var grunden til gårdens velstand[1].

Et aktivt virke[]

Otto handlede meget. Han lejede eksempelvis jord af bønderne omkring gården, hvilket betød en udvidelse af Holtegaards arealer. Han opfodrede mange stude og købte og solgte både heste og køer, hvad også fremgår af de gamle aviser. I Ottos regnskabsnotater ses det, at han en måned før sin død havde en betydelig formue på næsten 50.000 kr. kontant, hvilket svarer til omkring tre millioner i dag.

Død og eftermæle[]

Otto døde d. 23. februar 1890 på Holtegaard efter kun få dages sygdom. I artiklen om hans jordefærd i Aalborg Stiftidende d. 3. marts omtales han som "en i vide kredse kendt og afholdt mand". Det oplyses desuden, at et ligfølge på omkring 80 vogne ledsagede ham til hans sidste hvilested, hvilket også vidner om hans store anseelse på egnen.

Efter Ottos død overtog hans søn, Bertel Ottosen, Holtegaard.

Kildehenvisninger[]

  1. Værnfelt, Kr.: "Holtegaard ved Try og dets beboere" i De Vendsysselske årbøger 1960.
Advertisement