Holtegaard Wikia
Advertisement

Guido Dusine "Sine" Ottosdatter (12. september 1862 - 1941) var datter af Otto Larsen og Mette Christensdatter. Hun var parrets sjette datter og nummer tolv i den omfattende søskendeflok fra Holtegaard, hvilket også fremgår af hendes navn, "Dusine", som betyder tolv. Som den eneste af sine søskende forblev Dusine ugift.

I forbindelse med opførslen af Hjallerup Kirke i starten af 1900-tallet nævnes det i avisen, at "Frk. Ottosen, Holtegaard, har skænket kirken døbefad og dåbskande". Det kan ikke have været andre end Dusine, da alle de øvrige Ottosen-døtre på det tidspunkt ikke længere var frøkener, men fruer.

Af sine nærmeste omtaltes Dusine blot som "Sine", hvilket da også er det navn, der er indgraveret på stenen ved Holtegaards familiegravsted, hvor Dusine ligger begravet.

Advertisement