Holtegaard Wikia
Advertisement

Jens Bertel Ottosen (16. september 1860 - 18. april 1945) var ejer af Holtegaard fra 1890 til 1937. Han var oldebarn af Jens Andersen og dermed fjerde generation på gården. Hans søn Erik Henning Ottosen overtog gården få år inden Bertels død.

Familie[]

Bertel blev født på Holtegaard i 1860 som søn af Otto Larsen og Mette Christensdatter. Han var den yngste dreng i en søskendeflok på 12.

Ægteskab[]

Han blev i 1887 gift med Inger Laurette Valentine Knudsen Toft. De fejrede guldbryllup i 1932 og nåede i alt at være gift i 58 år.

Børn[]

Bertel fik med sin hustru Laurette syv børn:

  1. Otto Holt Ottosen (født 9 september 1887)
  2. Knud Toft Ottosen (født 10. februar 1889)
  3. Maren Mette Ottosen (født 12. januar 1891)
  4. Helene Elisabeth Ottosen (født 20. september 1893)
  5. Niels Larsen Ottosen (født 25. oktober 1895)
  6. Jens Karl Ottosen (født 27. januar 1899)
  7. Erik "Henning" Ottosen (født 22. oktober 1903)

Holtegaard[]

I en avisartikel skrevet i anledningen af hans 70 års fødselsdag nævnes det, at Bertel Ottosen er "kendt i vide Kredse som en meget dygtig Landmand". Holtegaard lader da også til at have klaret sig godt i Bertels tid, taget i betragtning af 1930'ernes økonomiske krise.

Han hyldes i forbindelse med sin runde fødselsdag 10 år senere som "en Foregangsmand på Egnen. Paa mangfoldige Omraader satte han ind med sin Energi og Dygtighed".

Det tydeligste præg Bertel satte på Holtegaard var granplantagen, som han anlagde, der i dag kendes som Holtegaard plantage.

Øvrige aktiviteter[]

Bertel gik meget op i at avle heste. Han var ofte dommer på dyrskuer rundt omkring i Jylland. Selv fik han ofte priser for sit flotte opdræt. Entréen på Holtegaard var således fyldt med rosetter.

Bertel var desuden direktør i kreditforeningen i Viborg. I anledningen af sit 25 års jubilæum på stedet fik han i 1928 en cigarkasse af tin af sine kollegaer.

Han har også haft mange hestevogne. Som hans barnebarn Knud Bavngaard beretter:

I hans vognport stod ponyvogn, char-a-banc, tosædet søndagsvogn og engelsk dogcart, velsmurte og pudsede, duftende af fedtlæder og med gul, rød og sort lakskinnende staffering på hjulenes elegante, tynde eger.[1]

Bertel gik gerne på jagt og ses bl.a. på et billede af et jagtselskab på Store Vadsholt i Ulsted sammen med andre proprietærer fra egnen f.eks. Hans Christian Teisen fra Civagaard og Dronninggaard [2].

Død og eftermæle[]

Bertel beskrives af et barnebarn som en lun mand, der talte dialekt og gik med sort bowlerhat. Han var en blød type, der elskede jødekager og derfor så frem til mandagen, hvor bageren kørte rundt i området.

Kildehenvisninger[]

  1. Bavngaard, Knud: "En rødkalket gård". Kronik i Jyllands-Posten, 1966.
  2. https://arkiv.dk/vis/3616007
Advertisement